Tirsdag, Onsdag - se program
Torsdag 19.00 - 03.00
Fredag, Lørdag 19.00 - 05.00
Indlæser begivenheder

Dirty Old Town Releasekoncert + Select Captain

  • Dette er en afholdt begivenhed.
ONS 21/10 KL 19:00 40kr HeadQuarters, Valdemarsgade 1 /

Mindre end to år skulle der går, før Dirty Old Town alias Morten Christensen er klar med opfølgeren til sit debutalbum No Returning Home.

Albummet Beauty and Truth består af otte stemningsfulde, nærværende og rørende sange, der kredser om forlist kærlighed, den uoverskuelige uvished og troen på en bedre fremtid.

“Beauty and Truth handler om at være nysgerrig på fremtiden, at gribe livet, leve i nuet og acceptere den satans kærlighed. Sangene beskriver, hvor svært det kan være at give slip på kærligheden, acceptere at den kan forsvinde og bare kaste sig frit ud i det uvisse,” fortæller Morten Christensen.

Med sig på scenen denne aften har han ene dygtige musikere. Jasper Jagd på bas,
Mads Stephensen på trommer og Kevin Monie på guitar.
Dirty Old Town bandet formår at skabe den helt rigtige gribende og intense lydkulisse til Morten Christensens smukke sange.

 

Musikken hos Select Captain har et akustisk udgangspunkt og læner sig både op ad klassiske sangskrivere såsom Neil Young, Dylan, Springsteen, mm., men har samtidig sit eget organiske udtryk; akustiske instrumenter, dragende vokaler og sfæriske rumklange er essensen i Select Captain’s musik.
Select Captain udgav debutalbummet “The Fear and The Lights” i efteråret 2014 og fulgte op med EP’en “Pure Neon” i foråret 2015. Fra debutten fik singlen “One Time Offering” solid airplay på P4, det samme er sket med “Morning” fra forårets udgivelse, der stadig er i rotation.

Til efteråret udkommer “Reflections”, der bygger videre på succesen og er en kontinuerlig udvikling af hans musikalske univers.

Select Captain har spillet mere end 50 koncerter det sidste år, med hans fantastiske band såvel som helt solo. Han har blandt andet spillet support for George Ezra, Sivert Høyem, Boy & Bear, Hurricane Love mfl.

Dirty Old Town
Select Captain