Tirsdag, Onsdag - se program
Torsdag 19.00 - 03.00
Fredag, Lørdag 19.00 - 05.00
Loading Events

DIRTY OLD TOWN + SON OF CAESAR RELEASE FEST

  • This event has passed.
TOR 21/11 - LØR 23/11 KL 20:00 GRATIS ENTRÉ HeadQuarters, Valdemarsgade 1 / /

HeadQuarters slår dørene op for to af landets spirende singer/songwriters, Son Of Caesar og Dirty Old Town. Begge kunstnere er albumaktuelle og inviterer til releasekoncert – med fuldt band.

Mandag den 18. november udsender Dirty Old Town sit debutalbum ”No Returning Home”. På denne aften vil det være muligt at høre sangene fra pladen, og Dirty Old Town vil blive bakket op af musikere fra de hedengangne rockbands Highway Child og Wrong Side of Vegas.

Bag Dirty Old Town finder man Morten Christensen. Den 31-årige sanger og sangskriver har kastet sin kærlighed til den musik, der var med til at ændre verden i midt-tresserne. Morten Christensen er blevet hjemsøgt af Jack Kerouacs rastløse sjæl og Bob Dylans frihedshungrende sind, og med sine sange om døden, begær, kærlighed og sin søgen efter revolutionen skaber han et cool og psykedelisk univers, hvor djævlen konstant sidder på lur og ånder dig koldt i nakken.

http://dirtyoldtownmusic.com/



Son Of Caesar udgav sit debutalbum ”Winter Came And Went” sidst i september, hvor han har fået hjælp af blandt andre Jon Graboff (fra Ryan Adams & The Cardinals m.fl.) og Nate Walcott (fra Bright Eyes). Det er første gang Son Of Caesar har et fuldt band med sig på scenen, så publikum kan se frem til en større lyd og et mere elektrisk udtryk live end på pladen.

Son Of Caesar blev bragt til live i det tidlige forår 2012 af den danske singer/songwriter Peter Mathiasen. Med inspiration fra sangskrivere som Ryan Adams, Bright Eyes og Sufjan Stevens skriver og synger 26-­‐årige Son Of Caesar sange om kærlighed, tab og rejselyst. Debutalbummet er indspillet og produceret i samarbejde med producer Niels Høg, som har arbejdet tæt sammen med bl.a. The Kissaway Trail og Cody.

https://www.facebook.com/SonOfCaesar