Tirsdag, Onsdag - se program
Torsdag 19.00 - 03.00
Fredag, Lørdag 19.00 - 05.00
Loading Events

Gatsby Boys – Summer edition x Aarhus Jazz Festival ‘19

  • This event has passed.
FRE 12/07 KL 19:00 Freekr HeadQuarters, Valdemarsgade 1 / / / / Præsenteres af HeadQuarters

Kærligheden kommer, når man mindst venter det. Det samme gør sig gældende for Gatsby Boys, der efter et års pause atter vender tilbage, denne gang i et særligt eksotisk sommerhumør.

Aftenen starter på vores skønne udendørsområde med lune swing- og jazztoner fra DJ-pulten, tilbud på aftenens cocktail, French 75, og lidt snacks til maven. Senere bevæger vi os ind på dansegulvet, hvor de kære Gatsby Boys slipper tøjlerne, bryder swing-dogmet og bevæger sig over i soul, funk og disco.

➤ HQ åbner: 19.00
➤ DJs: 19.00 – 05.00
➤ Tilbud: 1 French 75 for 50,- kr. og 2 for 80,- kr.
➤ Entré inkl. garderobe: 20,- kr. (fra 23.00)
➤ Aldersgrænse: +20 år

Og hvad pokker er en French 75? Den er egentlig opkaldt efter et fransk maskingevær fra 1. verdenskrig. Den smager dog langt fra af krig og ødelæggelse, men af flydende sommer og ren glæde. Den består af gin, friskpresset citronjuice og sukker og toppes til sidst med champagne og is.

Gatsby Boys består af de to altid ulasteligt klædte unge herrer, Ole Løhde og Thomas Mose, der vil tage jer direkte tilbage til de brølende 1920’ere.
Med udgangspunkt i swingkonger som Benny Goodman, Cab Calloway og Count Basie er der garanti for, at lakskoene og stilletterne på ingen måde kommer til at forholde sig i ro.

Vi ses til en uforglemmelig aften på HeadQuarters!