Tirsdag, Onsdag - se program
Torsdag 19.00 - 03.00
Fredag, Lørdag 19.00 - 05.00
Loading Events

HARMONICS + MATHIAS WINTHER

  • This event has passed.
ONS 15/10 KL 21:00 (Koncertstart) 60kr HeadQuarters, Valdemarsgade 1
Koncerten er slut kl. 23:00. Herefter er der gratis adgang.

Melodisk rock der skildrer det at være klarsynet, åben og lukket omkring mennesker. Et univers af 70’ernes flyvske lydbilleder danner ramme omkring den moderne folk-melodi, der betragter meningsløsheden og meningsfuldheden indefra. Med det musikalske hjerte plantet i bands som The Beatles og Kashmir, byder Harmonics på et upoleret univers af kantet guitar, syngende trommer, melodiøs bas og kor, der understøtter tekstens pointer. De fire unge gutter kommer med friskhed, umiddelbarhed og kontanthed i deres udtryk.

I 2013 blev Harmonics signet til pladeselskabet Nordic Music Society, der også arbejder med andre danske kunstnere som CODY, Julias Moon, Savage Rose og Boho Dancer. I begyndelsen af i år udgav de deres selvbetitlede EP, der også indeholdt singlen ”Byens Lys” som kom i rotation på radioen. Bandet har siden spillet et utal af koncerter, samt brugt tiden på at indspille deres første fuldlængde album, “Nostalgia Isn’t What It Used to Be”, der udkommer ultimo august 2014. Debutalbummet viser bandet fra en mere dyster og eksperimenterende side, end man hidtil har hørt dem.

http://harmonics.dk/

Mathias Winther er ung mand der med indlevelse og fandenivoldskhed udtrykker sig og beskriver den virkelighed han er vidne til. Siden en alder af 13 har Mathias Winther spillet – og elsket musik. Det hele startede med en guitar og idolisering af kunstnere som Prince, Jeff Buckley osv. Der ikke blot inspirerede Winther musikalsk men også i den forstand at man skal kunne stå ved den kunst man skaber og gøre det personligt. Winthers lyd kredser om rock og kan beskrives som rig og varieret, med alt fra stemningsfulde instrumentale numre til mere traditionelle rocksange. Der leges med forskellige taktarter og bruges forskelige spillestile for at give hver sang sit eget præg.

https://www.facebook.com/mathiaswinthermusic