Tirsdag, Onsdag - se program
Torsdag 19.00 - 03.00
Fredag, Lørdag 19.00 - 05.00
Loading Events

Marie Mørck Quartet

  • This event has passed.
FRE 06/12 KL 19:00 50kr HeadQuarters, Valdemarsgade 1 /

Marie Mørck Quartet er en upcoming nordisk gruppe med et kæmpe potentiale, som allerede har været vidt omkring, siden de mødtes på Skurups Folkhögskola i Sverige for tre år siden.
_______________________
➤ HQ åbner: 19.00
​➤ Koncertstart: 20.30
➤ Forsalg: 30 kr.
➤ Entré i døren: 50 kr.
➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00
 
Marie Mørck Quartet:
Gruppen spiller sangerinden og frontfiguren Maries (DK, født 1994) egne kompositioner, hvor et drømmende og livligt jazzunivers folder sig ud. Maries poetiske tekster om kærlighed leveres på intens og ærlig vis af hendes varme og sødmefulde vokal.
 
Desuden formår hun også at træde ind i et univers af overbevisende scatsinging, som ellers er forbeholdt de få. Det mestrer hun på et niveau som er beundringsværdigt, og ikke mindst sjældent set i hendes alder.
 
Tingene er gået stærkt det sidste års tid for Marie Mørck. Hun har deltaget i den internationale jazzvokalistkonkurrence “Riga Jazz Stage”, fået fast engagement på Charlie Scott’s i Skindergade, og optræder flere gange ugentligt rundt om i København.
 
Pianisten Britta Virves (EST, født 1991) er blandt de dygtigste kvindelige improvisatoriske musikere i Skandinavien, som blandt andet har turneret flere gange med Norrbotten Bigband og varmet op for stjernepianisten Justin Kauflin.
 
Bassisten i gruppen, Jon Henriksson (SE, født 1996) er en aktiv og eftertragtet musiker i jazzmiljøet i både København og Stockholm. Han og hans band “Aloft Quartet” vandt i november måned DMA Jazz prisen prisen “Årets Nye Danske Jazznavn”.
 
Trommeslageren Jonas Bäckman (SE, født 1996) er en fremadstormende musiker i det stockholmske jazzmiljø. Han bliver efterspurgt for sit legende men smagfulde spil, og har tidligere turneret i bl.a. Sydafrika.
 
Gruppen har tidligere turneret i Norden, Baltikum, og, senest, seks uger i Kina, hvor de opbyggede et stærkt samarbejde med de kinesiske bookere og publikum. Gruppen er signet af AMP Music and Records, som udgiver deres debutplade “Fooling Around” d. 29. november i år.