Tirsdag, Onsdag - se program
Torsdag 19.00 - 03.00
Fredag, Lørdag 19.00 - 05.00
Indlæser begivenheder

Plug’n’Play

  • Dette er en afholdt begivenhed.
ONS 01/06 KL 19:00 GRATIS ENTRÉ HeadQuarters, Valdemarsgade 1

Kæreste damer og herrer!

Denne 3. sæson af Plug’n’Play har budt på hjertevarmende, talstærke aftener, både på scenen og blandt publikum! Det er tydeligt at mærke, at den simple ramme med intet andet end sangskriveren, sangen, de lyttende ører og betragtende øjne, kravler under huden på de fleste – og denne tradition er vi glade for at være en del af her i vores allesammens Aarhus.

Som afslutning på sæsonen går vi dog lidt imod ovenstående ramme, og smider en omgang vokseværk ind i ringen for at vise de sammenspillede muskler frem. Vi nedbarberer antallet af optrædende acts fra de 9-10 stykker til 4-5 stykker, men byder i stedet nogle lovende bands op på scenen som i stedet vil spille lidt mere end de sædvanlige 2-3 numre. Dog har vi bedt dem om at bevare traditionen om den simple opsætning, og publikum kan forvente varierede indtryk fra aftenens line-up som afsløres løbende over de kommende dage!

Vi håber helt crazylicious meget at se jer d. 1. juni på HeadQuarters, hvor musikken taler, øllene skummer og alle er smukke!

Kh. Team HQ