Tirsdag, Onsdag - se program
Torsdag 19.00 - 03.00
Fredag, Lørdag 19.00 - 05.00
Loading Events

Robert Snider + Simone Tang + Johannes Hieronymus

  • This event has passed.
ONS 14/06 KL 19:00 50 kr. / 30 kr. forsalg HeadQuarters, Valdemarsgade 1

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 21.00
➤ Forsalg: 30 kr. + gebyr 
➤ Entre i døren: 50 kr. 
_______________________

Robert Snider:

Singer-songwriter Robert Snider er et talent som er værd at stifte bekendtskab med.
Hans varme og indsmigrende stemme klæder hans iørefaldende melodiske sange. I
september 2016 udgav Robert sin debut EP ”Little Things” som online udgivelse.
Ep’en blev anbefalet af Aarhus Upcoming og modemagasinet Euroman. Musikblogger.dk skrev blandt andet følgende: ”Popmelodierne er skåret i granit. Udgivelsen er sikker pop med gennemarbejdede tekster og sikre melodier som nok skal fange på en sommerdag”.

Simone Tang:

Med inspiration fra både poppens, folkens og indie-genrens bedste hitsmede, præsenterer Simone Tang sine inderlige popmelodier med autentisk skarpe kanter – helt påklædt, ingen kødkostumer, og intet distancerende kunstnernavn – bare Simone Tang og hendes sange. Simone har arbejdet både som sangskriver og komponist til forskellige spillefilm og kortfilm, og hun arbejder i øjeblikket på sin første EP udgivelse.

Johannes Hieronymus:

Johannes Hieronymus er en ung sangskriver på 20 år fra Østjylland med højtflyvende drømme, men fødderne godt plantet. Han har skrevet sange i omkring 3 år som singer/songwriter og har allerede nået et betragteligt niveau med sin sans for både tekster og melodier. Med sine over 10 år på guitar føler man sig også båret frem til sangenes pointer af et fortrinligt og nuanceret akkompagnement, som både for lyden men også for kompositionerne har fået mange roser.