Tirsdag, Onsdag - se program
Torsdag 19.00 - 03.00
Fredag, Lørdag 19.00 - 05.00
Indlæser begivenheder

The Interbeing + support: Royal Deceit

LØR 01/06 KL 19:00 100 kr. / 80 kr. + gebyr forsalg HeadQuarters, Valdemarsgade 1 Præsenteres af HeadQuarters

THE INTERBEING smadrede døren til den danske metalscene med deres debutalbum ”Edge of The Obscure” i 2011. Albummet blev udråbt til årets metal album af GAFFA, og fik topkarakterer samt massiv eksponering i nogle af de største metalmagasiner verden over.

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ DJs fra kl. 23.00 – 05.00.
➤ Forsalg: 80 kr.
➤ Entré i døren: 100 kr.
➤ ROCK: 100%

Efter adskillige koncerter og festivaler, bl.a. i Japan og på SXSW i USA, udkom opfølgeren ”Among the Amorphous” i juni 2017 – et album der ligeledes er blevet skamrost af metalverdenen.

De danske anmeldere sagde bl.a.: ”… et af årets bedste danske metalalbums.” (9/10 stjerner, Heavymetal.dk) og ”… industrielt pumpende og fandens velklingende” (4/5 stjerner, Devilution).
På releasedagen indtog THE INTERBEING den store HADES scene på Copenhell 2017, og samme efterår var bandet hovedsupport for det prisvindende australske metal band Twelve Foot Ninja igennem 6 europæiske lande.

I 2019 udgiver The Interbeing nyt materiale fra kommende 3. album.

 

Support: Royal Deceit:

Royal Deceit er sammensat af fem passionerede fyre, der vil spille musik mere end noget andet i hele verden, og altid er klar til at rive hele lortet ned og sætte det i flammer, hvis muligheden byder sig. Bandet er ekstremt energiske i deres live performance, og der udvises altid masser af spilleglæde. Engagementet ligger ikke blot hos bandet på scenen, men også med entusiastisk inddragelse af publikum gøres enhver koncert til noget specielt for alle involveret. Royal Deceit spiller en blanding af Nu-metal og Metalcore, og bliver sammenlignet med bands såsom Slipknot og Killswitch Engage.

Royal Deceit er et Metalband lokaliseret i Skanderborg, og har eksisteret siden januar 2014, hvor de siden starten har udgivet to Ep’er, der begge er blevet produceret af Tue Madsen (Hatesphere, Meshuggah, Heaven Shall Burn). Bandet har åbnet for ret prominente Danske metalbands såsom; Illdisposed, Hatesphere, The Vision Ablaze, Rising, Prevail, Fordærv, Theory, Impalers m.fl, samt åbnet for flere udenlandske bands såsom; Jinjer og Crowsnest.