Tirsdag, Onsdag - se program
Torsdag 19.00 - 03.00
Fredag, Lørdag 19.00 - 05.00
Indlæser begivenheder

Xenoblight + Support: Wayward Dawn + Galge

FRE 20/09 KL 19:00 80 kr. / 70 kr. forsalg HeadQuarters, Valdemarsgade 1 Præsenteres af HeadQuarters

Xenoblight er et dansk ekstrem metal band fra Silkeborg, karakteriseret af en intens og knusende atmosfære, der duellerer med et apatisk og melankolsk lyrisk univers.

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ DJs fra kl. 23.00 – 05.00.
➤ Forsalg inkl. gebyr: 70 kr.
➤ Entré i døren: 80 kr.

Selvom bandet er et relativt nyt skud fra starten af 2017, brugte Xenoblight omhyggeligt året på at skrive deres første skive, samt spille et begrænset antal shows (med debut på Metal Magic Festival 2017).

I slutningen af året tog bandet til SolnaSound Recording i Stockholm med Simon Johansson (Wolf/Memory Garden) og Mike Wead (King Diamond/bibleblack) bag knapperne, for at optage deres debut plade ”Procreation” som udkom 8. februar 2018.

I 2018 og 2019 er bandet nu klar til at løslade deres musik til verden og spille enhver scene der kan holde til den kæbeknusende lyd der er Xenoblight – hvilket lod til at resonere med Danmark og juryen ved Wacken Metal Battle 2018 som sendte bandet til finalerne ved Wacken Open Air 2018 hvor de tog 4 pladsen hjem imod 28 internationale finalister.

+ Support: Wayward Dawn
Med base i Skanderborg, spiller Wayward Dawn intens og hensynsløs dødsmetal. Bandet trækker lytteren ind i en verden af ond nihilisme og monstrøse lydbilleder med tordnende dobbeltpedaler, pulveriserende basstykker og nedstemte guitarer spillet gennem klassiske Marshall-forstærkere. Bandet er kendt for dets hyper-energiske liveshows og har bl.a. spillet i Tyskland, på SPOT Festival og Aalborg Metal Festival samt opvarmet for bands som Jinjer (UA), Red Warszawa, Nailed to Obscurity (DE) og BAEST. I 2018 udgav de deres debutalbum ‘Soil Organic Matter’.

+ Support: GALGE
Galge er et århusiansk fire-mands dødsmetal band, der med tandudtrækkende trommer i fartbødeegnet tempo, guitarspil fra den 7. himmel og stride strømme af bræk, galle og brøl, sørger Galge for at du i den grad bliver klynget op og ikke kommer ned foreløbigt.